Henrik Hagbard

Dyrlæge

Henrik blev dyrlæge i 1997. Efter en kort karriere i praksis i Jylland kom han til Stordyrshospitalet på Københavns Universitet. Her arbejdede han som underviser indtil han i 2005 startede på Gørlev dyreklinik. Siden 2010 har Henrik været medejer af dyreklinikken.

Henrik arbejder mest med udkørende praksis, men han kan også træffes på dyreklinikken. Henrik har en særlig interesse for sårbehandlinger og tænder hos heste. Henrik arbejder meget med parasitter og rådgivning af dyrehold med større husdyr. Han arbejder også med større eksotiske husdyr som hængebugsvin, lamaer, alpacaer og cirkusdyr.

Derudover er Henrik dyrlæge for Hestens Værn, censor på Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet samt Syn-og Skønsmand i retssager, hvor dyrlægebistand er nødvendigt. Af mere eksotiske interesser bruger han sin fritid på at arbejde for at bevare næsehorn i Sydafrika og på forskningsprojekter i parasitologi og immunologi.

Privat er Henrik gift med Kathrine. Hjemme bor der også 2 brune labrador.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.