Neutralisering af hund og kat

Hvornår skal min kat eller hund neutraliseres?

Vi kastrerer og steriliserer katte fra ca. 6 måneders alderen - medmindre der er problemer, der skal løses med en tidligere neutralisering. Hanhunde kastreres ofte først ved et års alderen. Tæver kan med fordel steriliseres før 1. (eller 2.) løbetid, hvormed man nedsætter risikoen for at udvikle kræft i mælkekirtlerne.

Vi øretatoverer og indberetter til Dansk Katteregister gratis, hvis din kat bliver neutraliseret hos os

Kastration:

Ved kastration fjernes begge testikler, men først ca. 14 dage efter operationen er hunden steril. Hvis hunden er kryptorchid, d.v.s. at begge testikler ikke er faldet ned i pungen, er indgrebet lidt større og dermed også dyrere.

Sterilisering:

Ved sterilisering fjernes både æggestokke og livmoder, hvormed man undgår risiko for livmoderbetændelse, kræft i æggestokke, og man nedsætter samtidig risikoen for kræft i mælkekirtlerne.

Udover den operative sterilisering kan man give hunkatte p-piller og hunhunde p-sprøjte. Dette medfører dog en let øget risiko for livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne.

Hvorfor neutralisere?

Neutralisering af katte gøres ofte udelukkende for at undgå drægtighed. Derudover nedsætter det tendensen til slåskampe og at kattene bliver væk hjemmefra i flere dage.

Hos hunde kan det også være mere adfærdsmæssigt relateret.

Efter neutraliseringen:

Hos katte er det meget vigtigt at fodre med foder specielt til neutraliserede katte, da de ellers har stor risiko for at danne urin-krystaller og -sten. Vi anbefaler Hills Prescription diet c/d eller Hills Science Plan til neutraliserede katte (NeuteredCat).

Hos alle dyrearter er der en øget tendens til fedme efter neutralisering, men det problem løser man let ved passende fodring og motion.
Se desuden under menupunktet ”operationer”.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.