ID-mærkning af store husdyr

Kender du reglerne for ID-mærkning af de store husdyr?

HESTE:

Fra 2010 skal alle dyr af hesteslægten have et hestepas og hestepasset skal som hovedregel altid følge hesten. Det kan rekvireres fra Landskontoret for Heste mod forudbetaling. Læs her.

For at få udstedt et pas skal hesten chipmærkes, hvis den ikke har en letlæselig brændemærkning. For heste født efter 2010 er brændemærkning ikke længere lovlig. En dyrlæge eller en chipmærker skal lave et signalement af hesten, der skal være en del af ansøgningen om udstedelse af hestepasset. Samtidigt skal hesteejeren tage stilling til om hesten skal udelukkes fra slagtning.


PRODUKTIONSDYR:

Alle ejendomme hvor der findes kvæg, får, geder, svin eller fjerkræ skal være registreret i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR).

Hvis der findes blot et af de nævnte dyr på din ejendom er det lovpligtigt at registreres af hensyn til bekæmpelsen af smitsomme husdyrsygdomme. Med meget få undtagelser er det også lovpligtigt at dyrene (med undtagelse af fjerkræ) skal have isat øremærke udstedt fra CHR-registeret.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.